EATT
Equal Access to Technology Training
Et projekt med det formål at forbedre IT-færdighederne hos personer med synsnedsættelser.
EATT er delvist finansieret af
EU Leonardo da Vinci Programmet.
Denne vejledning henvender sig til IT-kursusudbydere, som ønsker at gøre deres kurser tilgængelige for voksne med synsnedsættelser. Vejledningen indeholder praktiske råd og oplysninger om:
Disse oplysninger og råd er blevet formuleret i samarbejde med IT-undervisere og deres synshæmmede kursister.
Download PDF–udgave til udskrivning (330KB)
En Braille udskriftudgave kan rekvireres hos din lokale EATT partner.
EATT projektets overordnede mål er at forbedre kendskabet til IT hos personer med synsnedsættelser.
EATT partnerskabet omfatter fem partnere fra Danmark, Frankrig, Italien, Irland og Storbritannien, som alle arbejder med synsområdet.
Disse partnere er:
Partnerskabet er delvist finansieret af EU-programmet Leonardo Da Vinci.
Vi vil gerne udtrykke vor tak til Erling Pedersen, hvis utrættelige arbejde har været en afgørende forudsætning for denne guide.
Yderligere information om projektet, herunder et IT introduktionskursus, som kan downloades, og en Undersøgelsesrapport, er tilgængelig på www.eatt.org.
Vi ønsker at tilbyde relevant information for almindelige kursusudbydere indenfor IT-området, at gøre almindelige standardkurser tilgængelige for personer over 35 år med synsnedsættelser, samt at opfordre til, at man aktivt markedsfører kurserne overfor personer med synsnedsættelser.
Vi håber, at denne vejledning vil fungere som nyttig information.
Hvis du skal til at undervise personer med synsnedsættelser, er det vigtigt at være til stede og byde kursisterne velkommen, idet institutionen og undervisningslokalet meget vel kan være en ny oplevelse for dem.
Yderligere oplysninger kan findes på hjemmesiden for Dansk Blindesamfund:
Nogle personer med synsnedsættelser har så meget restsyn, at de kan bevæge sig rundt uden hjælp. Andre personer med synsnedsættelser bruger en hvid stok, som hjælper dem med at opdage forhindringer og som et tegn på, at personen har et synshandicap. Personen vil måske bevæge stokken fra side til side for at undersøge området lige foran sig, eller holde stokken stille som beskyttelse. Nogle vil måske bruge førerhunde som hjælp til at bevæge sig rundt.
Når personer med synsnedsættelse befinder sig hjemme eller på deres arbejdsplads, er det lettere at finde rundt, fordi de ved, hvor de forskellige ting er. I nye og uvante omgivelser har personerne måske brug for at blive ledsaget. Mød op i receptionen og vis kursisterne rundt i bygningen. Vis vejen til toiletter, kantine og andre faciliteter. Prøv at beskrive kursusstedet og dets omgivelser med ord.
En veltilrettelagt kursusplan er også vigtig. Gode forklaringer på begreber som f. eks. ikoner er for eksempel afgørende for blinde personer for at forstå, hvad der foregår på computerskærmen.
Fremstil kursusmaterialer og kopier i et tilgængeligt format, som for eksempel stor skrift, lydbånd eller Braille.
Generelt kan det tage længere tid for en person med synsnedsættelse at tilegne sig information end for seende. Måske kan personen kun danne sig et delvist billede af et lokale eller en tekst på en computerskærm. En mængde information kan formidles direkte af underviseren, gennem lydoptagelser eller talegengivelse fra PC'en. Et begrebsmæssigt overblik over Windows systemet er muligvis ikke opnåeligt, før tekster, dialogbokse og skærmbilleder er blevet forklaret, hvilket kan tage lidt længere tid. Tid, som anvendes på diskussion og forberedelse er godt anvendt.
Før påbegyndelsen af ethvert kursus anbefales det, at man afholder et opklarende møde mellem kursisten og underviseren. Samtalen bør finde sted på kursusstedet, så kursisten kan blive vist rundt i lokalerne. Det vil være gavnligt for kursisten at se arbejdspladsen, før kurset begynder.
Samtalen bør komme ind på spørgsmål som:
Gruppen af mennesker med stærkt nedsat syn er stor forskelligartet. Synsnedsættelsens virkninger er afhængige af f. eks. graden af synsnedsættelse samt af personens evne til at klare sig. Kun den person, der selv lever med synsnedsættelsen, kan i virkeligheden beskrive dens virkninger.
Nogle blinde eller svagsynede viser ingen tydelige tegn på at være det. Synsproblemer påvirker synet forskelligt. Svagsynethed kan være alt lige fra at have en brugbar synsrest til at have så godt som intet syn. Forskellige dele af øjet, synsnerven og synscentret i hjernen kan være beskadiget. Tabet af synsevne kan påvirke centralsynet eller perifersynet, eller resultere i pletvist eller uskarpt syn. Nogle svagsynede mennesker har problemer med at danne et "helt" billede.
Centralsynet fungerer delvist og sætter personen i stand til at læse de små bogstaver i avisen og udføre præcisionsarbejde. Det er vanskeligt for personen at orientere sig i et lokale og bevæge sig selvstændigt rundt, især om aftenen, da orienteringssynet er gået tabt.
Figur 1 Eksempel på Synsnedsættelse ved Glaucom
Centralsynet er gået tabt. Det er derfor vanskeligt at læse og skrive og udføre præcisionsarbejde. Personen har måske brug for store, tydelige og fremhævede skrifttyper. Personen har muligvis en tilstrækkelig synsrest til at kunne bevæge sig selvstændigt rundt.
Figur 2 Eksempel på Macula Degeneration
Personens generelle synsindtryk kan være uklart og dybdeskarpheden er stærkt reduceret.
Figur 3 Eksempel på Nystagmus
Yderligere oplysninger om øjensygdomme kan findes på
Svagsynede personer læser trykte tekster på vidt forskellige måder. Nogle mennesker bruger en kombination af briller, hjælpemidler for svagsynede og stor skrift til hjælp ved læsning at trykt materiale. Et CCTV er et udbredt hjælpemiddel til læsning for svagsynede. Et CCTV består af et kamera, en forstørrelsesenhed og en TV-skærm. Den trykte tekst placeres under CCTV-kameraet, som projicerer teksten op på TV-skærmen. Man kan også få bærbare CCTV'er. Nogle bruger et mindre håndholdt kamera, som føres hen over den tekst, som skal forstørres. Billedet viser et eksempel på et CCTV.
Dette billede viser et eksempel på et andet hjælpemiddel for svagsynede. Forstørrelseslinsen er påsat personens briller. Den svagsynede person må holde den trykte tekst tættere til øjnene end normalt.
Figur 5 En Lupbrille
Når man bruger et forstørrelsesprogram som ZoomText eller Lunar, vil alt på skærmen blive forstørret. Personen kan Zoome ind på et udvalgt område og forstørre det, indtil det kan læses. Naturligvis vil dette reducere den mængde oplysninger, som kan vises på skærmen, og gøre det vanskeligere at navigere, idet kun en del af skærmbilledet er synligt. Derfor kan det tage længere tid for en svagsynet person at tilegne sig informationerne på skærmen, end for en normalt seende person, som vil kunne se næsten hele skærmbilledet på en gang.
For yderligere information om kompenserende programmer, se f. eks:
Hjemmesiden for ZoomText:
Farve og kontrast er meget vigtige for de fleste svagsynede mennesker.
Ved at bruge stærke, tydelige, farveafmærkninger inde og ude på kursusstedet kan man forbedre orienteringen for nogle svagsynede.
Trapper, døre og indgange bør fremhæves ved hjælp af lys og farver, der giver en god kontrast. For at fremhæve kanten af trappetrinene, bør hvert trin markeres med en kontrasterende gul eller hvid stribe.
Mange svagsynede mennesker er afhængige af en passende belysning for at kunne bevæge sig rundt selvstændigt eller arbejde effektivt ved en computerskærm. God og fuldstændig jævn belysning er vigtig. Hvis der kun er én kilde til rumbelysning, vil kursisten måske komme til at sidde og skygge for sig selv under arbejdet. Den almindelige rumbelysning kan suppleres af arbejdsbelysning. En indstillelig arbejdslampe kan placeres bag kursisten til at lyse direkte på det, som kursisten skal kunne se, f.eks. en bog, et tastatur, etc. Vær opmærksom på, at lyset ikke bør skinne direkte på computerskærmen, idet eventuelle refleksioner vil gøre skærmen mere utydelig. Rådfør dig med kursisten med hensyn til belysningens styrke, da den skal tilpasses den enkeltes behov.
Kursusmateriale skal udformes på basis af en vis viden om, hvordan den enkelte tilegner sig information. Søg oplysninger om kursistens læsemetoder og hidtige brug af tekniske hjælpemidler. Den indledende samtale må kunne afgøre, hvilke tilpasninger der bør foretages i kursusmaterialet. Blandt de tilpasninger, der kan foretages, kan nævnes:
Alle trykte materialer bør være skrevet med en tydelig og god skriftstørrelse, så de kan læses, scannes og forstørres. Papiret bør have en mat overflade for at reducere genskin, og informationerne bør ikke være så detaljerede, at de bliver vanskeligere at læse ved hjælp af hjælpemidler for svagsynede. Fotokopier skal være tydelige og uden striber. Tydelige noter er nyttige for alle kursister. Det anbefales, at alle dokumenter skrives med mindst skriftstørrelse 14.
For nogle synshæmmede kursister er stor skrift velegnet. Benyt en god skrifttype som f.eks. Arial størrelse 22.
Dette er skriftstørrelse 22.
Du kan finde yderligere oplysninger og vejledninger om skrift på Tiresias web-sted www.tiresias.org/guidelines/fonts.htm
Brug forstørrelsesprogrammer som f.eks. Zoomtext, Lunar eller MAGic. Læreren kan også forklare, hvad der sker på computerskærmen.
Brug en blanding af alt det ovenfor nævnte.
Undervisningslokalets indretning er væsentlig. Mange forskellige tilpasninger kan kombineres for at gøre arbejdspladsen mere tilgængelig (skærmopsætning, belysning, afmærkning af tastaturet, etc.). Den lokale institution for folk med synsnedsættelser vil ofte kunne yde råd og vejledning både generelt og i forbindelse med enkelte brugere. (Se afsnittet med links).
Indstillingen af farver og kontrast på computerskærmen er vigtig. Hvad dette angår, vil den enkelte ofte være bevidst om, hvordan skærmen skal indstilles. Nogle vil være i stand til at foretage deres egne nødvendige justeringer; andre har måske brug for din hjælp. Microsoft Windows tillader justering af skærmindstillinger som f.eks. farvekontrast, skriftstørrelse etc. Nogle mennesker med synsnedsættelser vil måske ikke kunne læse på en skærm med standard farveopsætning, men vil have lettere ved at læse hvid tekst på sort baggrund. En god justering af farvekontrast kan også forbedre evnen til at læse på skærmen i længere tidsrum. Kontakt din lokale institution for folk med synsnedsættelser i tilfælde af problemer.
I Microsoft Windows kan man ændre på musemarkørers og tekstmarkørers udseende og størrelse. For musebrugere er en større pil ofte at foretrække.
En langsom markør er lettere at styre end en hurtig markør. Hastigheden kan justeres via kontrolpanelet.
Svagsynede PC-brugere vil ofte opleve, at skrifttyper og farver på de forskellige web-steder er vanskelige at se. Farver, skrifttyper og links kan ændres via Egenskaber for Internet Explorer. Fra mulighederne "Hjælp til handicappede" samt "farver" og "skrifttyper" kan farver og skrifttyper på websider tilrettes individuelt. Se også under:
Endvidere kan der søges i Windows Hjælp og support under handicapfunktioner.
Det er meget vigtigt at vælge sig en egnet standard skrifttype til tekstbehandlingsprogrammet. Den svagsynede har brug for en skrifttype, som er tydelig og letlæselig. Arial, Tahoma og Verdana er gode skrifttyper. Den enkelte vil sikkert have sine egne præferencer.
I mange programmer, som for eksempel Microsoft Word og Excel, kan man selv vælge zoom niveau.
I Microsoft Office programmer kan personligt tilpassede værktøjslinjer være en fordel for musebrugere. Udvælg de nødvendige ikoner og slet unødvendige informationer for at få et tydeligere og mindre detaljeret skærmbillede. Mange programmer åbner mulighed for forstørrede ikoner.
Menuer bør altid være arrangeret på samme måde i alle Microsoft Office programmer. Nogle programmer bruger "personlige menuer", hvor de sidst anvendte menuer vises først. Dette gør det vanskeligt for den synshæmmede bruger at genkende skærmbilledet. Brug så vidt muligt lange menuer i stedet både i arbejdsprogrammer og anvend Klassisk visning i Windows XP.
Udstyret bør være sat op på samme måde i hver lektion og indstillingerne på kursistens PC på arbejde og i hjemmet bør være de samme.
Nogle svagsynede personer bøjer sig over deres arbejde for at se skærmbilledet tydeligere. Læseafstanden kan være meget kort, ned til ganske få centimeter fra skærmen. For at undgå problemer med siddestillinger, kan en indstillelig konceptholder være nyttig.
Mange er i stand til at arbejde ved skærme i standardstørrelse. Andre vil foretrække 19'' eller 21''. Nogle mennesker vil måske foretrække en flad skærm.
Forstyrrende reflekser i PC skærmen bør undgås. De kan skyldes lamper og vinduer. Reflekser og blændinger kan gøre det umuligt for personer med synsnedsættelser at læse tekst og billeder. Overvej arbejdspladsens placering og kontroller, at der ikke falder for meget naturligt sollys på computerskærmen.
Forbedret arbejdsbelysning direkte på tastaturet og manuskriptholderen kan være en nødvendighed. Halogenbelysning kan også være hensigtsmæssig.
For bedre at kunne finde udgangstasterne og andre taster på tastaturet er det ofte en god ide at afmærke dem. Der kan afmærkes med plasikdupper. Disse kan ofte fås ved henvendelse til det lokale synscenter.
Tastatur-labels med stor, fed skrift kan ligeledes gøre det lettere at genkende tasterne på tastaturet.
Dette er et af de programmer til skærmforstørrelse, som er på markedet i øjeblikket. Det er et af de mest brugte programmer blandt personer med synsnedsættelser. Det er et forstørrelsesprogram, som fungerer sammen med alle andre Microsoft Windows programmer, såsom Word og Excel.
Zoomtext kan fås i to udgaver:
Niveau 1 forstørrer alt på skærmen. Dette program er velegnet til personer, som har tilstrækkelig meget restsyn til at kunne bruge alle PC'ens funktioner ved hjælp af deres syn. Skærmbilledet kan forstørres fra 2 til 16 gange.
Personer med meget begrænset restsyn bruger almindeligvis niveau 2. Det er et forstørrelsesprogram med tilhørende talegengivelse. Både skærmmenuer, kontrolknapper og indskrevet tekst kan blive læst højt. En demo-version af programmet kan downloades fra hjemmesiden på http://www.aisquared.com/.
Programmet er temmelig specialiseret, og du vil måske få brug for hjælp til installation og opsætning. Man kan søge hjælp hos forhandleren af programmet eller hos en organisation for folk med synsnedsættelser.
For en fuldstændig fortegnelse over forstørrelsesprogrammer, kontakt til forhandlere m.m., se www.tiresias.org/equipment/eb19.htm.
Det er vigtigt at huske på, at også blinde personer har individuelle behov i forhold til en undervisningssituation, ganske som svagsynede personer. Husk ved enhver lejlighed at spørge til personens egne behov og præferencer.
Størsteparten af de blinde har oplevet at kunne se på et vist niveau, før de mistede deres syn. Måske kan de stadig opfatte lysforhold og skelne lys fra mørke. Dette kan for eksempel være en hjælp til at kunne orientere sig i et lokale.
De fleste blinde er afhængige af de andre sanser i hverdagen - hørelsen, føle- og smagssansen. En person, som er blind, bruger lydinformationer til at fortolke mange situationer.
Meget få blinde personer læser Braille (Punkt).
De fleste blinde som har mistet synet senere i livet er afhængige af lydbøger og indtalte tekster.
I vore dage kan computeren også være en mulighed ved læsning og tilegnelse af informationer.
Ved hjælp af talesyntese kan en skærmlæser som for eksempel JAWS eller Window-Eyes fortælle brugeren, hvad der sker på skærmen, og hvilke funktioner computeren udfører. Menuer, dialogbokse og programtitler læses højt, mens der arbejdes i Windows. Indskrevet tekst læses op under arbejde med et tekstbehandlingsprogram, og oplysninger på Internetsider læses højt. En blind person benytter de samme funktioner på computeren som en seende person. Alle programfunktioner, såsom at indskrive tekst, gemme, oprette mapper, udskrive og scanne tekst, at bruge e-mail og Internet-programmer, kan betjenes i kraft af de informationer, som skærmlæseren læser op. Man kan bruge hovedtelefoner sammen med talegengivelsen, således at andre ikke bliver forstyrret.
Mange skærmlæserprogrammer kan downloades som frie demo-versioner på www.freedomscientific.com.
For en udførlig liste over skærmlæsere og kontakt til forhandlere m.m. se www.tiresias.org/equipment/eb9.htm.
Instruktører, som skal undervise en blind person for første gang, tilrådes at downloade en demo-version. Prøv at arbejde med nogle af de almindelige funktioner med slukket skærm. Dette vil give et indtryk af, hvad det vil sige at modtage skærmoplysninger gennem lyd i stedet for grafik.
Installation og opsætning af skærmlæserprogrammet kræver specialviden. Kontakt din lokale organisation, som yder service til folk med synsnedsættelser.
Musen giver ingen mening, når man bruger et skærmlæserprogram. Alle funktioner udføres gennem tastaturet. Som eksempel på en god fremgangsmåde kan man strukturere undervisningen, så man:
Først arbejder fra menulinjen ved hjælp af tastaturet.
Dernæst indfører eventuelle genveje i programmet.
Det kan ofte være en fordel at bruge lydbånd. Båndoptageren kan bruges til hjælp for hukommelsen, når man ønsker at træne derhjemme. En anden mulighed er at uddele opgaver og informationsark som filer, som kan læses fra computeren hjemme.
Nogle blinde bruger måske Braille (punkt) til at læse og skrive. Braille Lite er et eksempel på et punktnotationsapparat. På denne computer vises teksten på et Braille display. Maskinen kan forbindes med en standard PC. På den måde er det muligt at overføre filer mellem PC'en og Braille.
Figur 6 Braille Lite
En udførlig liste over kompenserende teknologier til computere kan findes på Tiresias Web-sted på
Nogle IT-kurser anvender web-steder som integreret del af kurset. Mange web-steder betjener sig af grafisk information, som kan være svært tilgængelige for personer med synsnedsættelser. Tilpasning af netbaseret materiale før ibrugtagning samt valg af tilgængelige web-steder bør tilstræbes.
Et godt sted at læse mere om vigtigheden af tilgængelighed på Internettet for synshandicappede kan være:
Brug taktile materialer, når det er muligt og hensigtsmæssigt, f. eks. Braille og taktile diagrammer.
Organisationer for folk med synsnedsættelser kan yde støtte. Her gives råd og vejledning om de forskellige typer af synsnedsættelser og deres konsekvenser for brugen af computere og undervisning heri. De kan også give vejledning i installation og opsætning af kompenserende brugerprogrammer.
Se venligst fortegnelsen over kontakter.
Folk med synsnedsættelser har ofte haft dårlige erfaringer med at prøve at deltage i almindelige IT-kurser. Undervisningen har for det meste været visuelt baseret og afhængig af, at alle deltagere har kunnet opfatte et helt skærmbillede på en gang. Skærmbillederne er blevet vist på tavler og ved hjælp af projektorer, hvilket ikke er til megen nytte for svagsynede og blinde personer. Undervisningens fart og progression har været for voldsom til at kunne tage hensyn til folk med synsnedsættelser. Nogle mainstream-udbydere af IT-kurser har eksperimenteret med specielle kurser for personer med synsnedsættelser eller med individuelt tilpasset undervisning.
EATT projektets mål har været at opnå lige adgang til PC-undervisning for personer med synsnedsættelser. Fortrolighed med PC'en som redskab er et vigtigt skridt mod opnåelse af ligestilling i samfundet. Evnen til at anvende en PC, ikke kun til skrivning, men også til informationssøgning, bestilling og køb af varer online, bestilling af billetter etc., tages i stigende grad for givet.
Også for mennesker med synsnedsættelser er det vigtigt at kunne opretholde kontakt med samfundet i almindelighed samt at forblive et aktivt og deltagende individ.
Gennem kendskab til IT-teknologi og stadig kvalificering inden for dette område kan en person med synsnedsættelse opnå øget uafhængighed med hensyn til kommunikation og andre opgaver. IT kan kompensere for synsnedsættelsens virkninger på disse felter.
EATT pilotprojektet har vist, at IT-færdigheder "åbner døre" for folk med synsnedsættelser. Bortset fra øgede kommunikationsmuligheder, kan de bidrage til personlig, social og muligvis erhvervsmæssig udvikling for personer med synsnedsættelser.
Samarbejde mellem mainstream kursusudbydere og organisationer, som arbejder med mennesker med synsnedsættelser, vil øge mulighederne for at kunne vælge supplerende kurser med større social integration som resultat.
EATT projektets web-sted: www.eatt.org
Windows-genveje:
Word-genveje:
Kommunikationscentret, Bornholms Regionskommune:
Kommunikationcentret Frederiksborg Amt:
Synsrådgivningen Fyns Amt:
Instituttet for blinde og svagsynede,(Københavns og Frederiksberg Kommune):
Synsinstituttet i Nordjyllands Amt:
Center for Kommunikation, Synsafdelingen i Ringkjøbing Amt, Synscentralen i Storstrøms Amt:
Sønderjyllands Amt, Center for Hjælpemidler og kommunikation:
Syns- & Teknologicentret i Viborg Amt:
Synscentralen i Århus Amt:
Ribe Amt:
Kommunikationscenteret Ribe Amt
Gjesinglund Alle 4
6715 Esbjerg N
tlf: 76106060
Vejle Amt:
Center for Kommunikation og Hjælpemidler
Vestre Engvej 56
7100 Vejle
Tlf: 79436060
Vestsjællands Amt:
Synsafdelingen
Parkvej 28
4200 Slagelse
Tlf: 50 50 22 55
